Boomtown lige nu

 414 online
 36 gaming
Artikel 

WoW's fremtid uklar i Kina

Det ene regeringsorgan vil fratage NetEase retten til at drive World of Warcraft i Kina. Det andet har intet imod WoW.

World of Warcrafts turbulente tid i Kina, der har budt på operatørskift og en lang pause væk fra gamernes rækkevidde, er igen i risiko for at gå skævt.

Kinas organisation for presse og publikationer, GAPP, har netop sat NetEases operatøransøgning på pause og bedt firmaet om at stoppe oprettelsen af nye WoW-abonnementer. Ifølge GAPP er dette 'ulovlig opførsel', som kan medføre en total nedlukning af alle NetEases funktioner.

NetEase har i mange måneder ansøgt om rettighederne til at drive WoW i Kina. Firmaet kom på banen efter at det tidligere firma, The9, ragede sig uklar med Blizzard og blev sat fra bestillingen. Myndighederne i Kina har dog gentagne gange sat en bremse i NetEases planer, eksempelvis ved at kræve censur af bestemt materiale i WoW.

Siden GAPP's udmelding har Kinas kulturministerium blandet sig i sagen og beskrevet organets krav som 'ikke passende'. Ifølge dem har NetEase ikke gjort noget, der fortjener så ultimativt et krav.

Hvilket af de to regeringsorganer, der får ret i striden, vil vise sig over de næste dage.

NetEases egen kommentar til striden er, at GAPP faktisk ikke har skrevet til dem direkte med et krav om standsning. De har kun fået oplysningerne gennem den pressemeddelelse, GAPP udsendte om problemet.

Kilde: WoW


Flere artikler 
 Blizzard: Vildt, nyt gear i WOW Cataclysm
Ghostcrawler skriver i et nyt forumindlæg, at gamerne vil blive chokeret over det nye gear i spillet.
 Streng styring af spil i Kina
Fremover skal spil 'fremme socialistiske idéer', hvis de skal få grønt lys i Kina.
 14% af USA abonnerer på spil
En stor del af den amerikanske befolkning abonnerer på en spiltjeneste.

Boomtown shoppen 

 
Kommentarer 
#1 - 03/11-2009 @ 11:27 : Ginudee
Hehe. Titlen antyder lidt at de ikke er blevet informeret om Cataclysm derovre :P Jeg ville ændre det til "Wow's fremtid i Kina er uklar". Flueknepperi, men stadig... :)
#2 - 03/11-2009 @ 14:24 : Beelzz
#1 hvad mener du lige? det har da intet med nyheden at gøre?!
[url=http://www.beelz.com]www.beelz.com[/url]
#3 - 03/11-2009 @ 15:36 : Ginudee
Det er rigtigt. Det har noget med titlen at gøre og selv der, ikke særlig meget. Du har ikke misset nogen form for pointe. Gratz o/
#4 - 04/11-2009 @ 11:33 : ziam
lyder skørt at de vil lukke for WoW i kina.....

men HVIS de gør det... så
Så mister landet jo MANGE penge på internettet, og der vil sikket også blive oprør ibland Kineserene:D og det ender med at de eneste der er tilbage er dem der spiller WoW i Kina....
#5 - 04/11-2009 @ 16:49 : Lord_crapalot
Hvordan mister Kina mange penge på internettet? Tvivler stærkt på at spil forbud er nok til at befolkningen gør oprør, specielt når det ikke er procentvis mange mennesker vi snakker om.
It belongs in a museum...!
#6 - 05/11-2009 @ 09:50 : ziam
De Mister penge på den mpde at dem der farmer guld og selger det til folk der bare vil have det i en fart...

på et år kan de selge for op imod 25 milliarder Danske kroner....
BARE PÅ ET SPIL!!!!...
#7 - 05/11-2009 @ 10:50 : Lord_crapalot
Uhm igen hvordan mister KINA penge på det her? Landet har intet med gold selling at gøre, selvom de havde ville de da være ligeglade med sådan småmønter. Tvivler på at det vil sætte en stopper for gold sellers.
Den eneste måde de kan tabe penge på det, er hvis de mister deres skatte indkomst.
----Edited by user 05/11-2009 10:53
It belongs in a museum...!
Ny kommentar 

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du kan oprette dig som bruger her


sitemapen_aeae_eg