Boomtown lige nu

 410 online
 47 gaming
Artikel 

Ugen Der Geek -- Uge 44, 2009

Spiludviklere gør det meget forskelligt, og med mere eller mindre held, når de vil promovere deres spiltitler. Det kan man se i ugens største nyheder...
Ugen Der Geek er en analyse af ugens fem mest interessante nyheder og de følger, de kan få for dig, spilbranchen og fremtidens spilkultur. Teksten er et udtryk for skribentens holdninger, og repræsenterer ikke nødvendigvis Boomtowns synspunkter. Vi opfordrer til en god og sund debat om de fem emner i kommentarfeltet nedenfor!

1 – Dræb civile i Modern Warfare 2


Denne uges Ugen Der Geek handler om at kommunikere med gamerne. Hvordan gør man, når man som spilfirma vil frem i medierne med sin nye titel, men samtidig sørge for, at omtalen er positiv og kontrollerbar? I denne uge 44 så vi mange eksempler på spilfirmaer, der forsøgte at skubbe sine dagsordener frem med mere eller mindre held.

Det første eksempel stod Infinity Ward for. Firmaet er oppe at ringe i disse tider, dels fordi Modern Warfare 2 står parat til lancering d. 10. november, dels fordi manglen på dedikerede servers sætter sindene i kog hos pc-gamerne. Men nu ventes spillet at blive omtalt i et helt nyt omfang og i medietyper, der rækker ud over relativt smalle spilsites.

En lækket video med gameplay fra spillet viste på YouTube, at man i en mission skal dræbe civile i en lufthavn. Koldblodigt træder man som russisk terrorist ud af en elevator og skyder på alt levende igennem en 10 minutter lang sekvens. Det er stærkt materiale, som sikkert vil give en klump i halsen, selv hos de gamere, der er vant til litervis af virtuelt blodsprøjt i FPS-spil.


Den slags videomateriale bliver guf for mange tv-stationer, som i forvejen lever højt på at skræmme befolkningen med voldeligt materiale i videospil. Det er trods alt let at bygge en fælles fjende op omkring noget ukendt, og når Fox News eksempelvis kunne spinne en virtuel numse i Mass Effect 1 med utallige ’ekspertkommentarer’ og ’analyser’, vil Modern Warfare 2 garanteret få en tur i mediemøllen de næste uger.

Forskellen i forhold til de normale videospilskontroverser, eksempelvis med GTA4, er at Infinity Ward holder ryggen fri, og faktisk vil kunne modsvare kritikken med almindelig logik. Vi vil se mange parter og organisationer opfordre til censur og fordømmelser, men terrorscenen i Modern Warfare 2 adskiller sig fra de voldsorgier, man kan skabe i GTA4. Den vækker følelser, væmmelse, og stiller gamerne med en ny form for moralsk dilemma, som de denne gang er nødt til at tage seriøst. Scenen befinder sig ikke mange stenkast til de berygtede blendere med guldfisk, som var oppe at vende i de danske medier for år tilbage. Man har muligheden for at slå civile ihjel, men vælger man at gøre det? Det provokerer ens moralske dømmekraft og viser, at spilmediet kan fungere på lige fod med accepteret kunst.

Infinity Ward skærmer godt af for de opfordringer til censur, som uden tvivl vil komme i kølvandet på denne sag. Jovist er det væmmeligt og stærkt materiale, som vil forarge pårørende til ofrene for terrorhandlinger i New York, London, Madrid og Mumbai, men omvendt bærer scenen også en stærk pointe. Så sent som i sidste uge viste det sig beklageligvis, at terroren stadig er en del af hverdagen, også i Danmark, og at vi skal forholde os til den. Det vil blive genopfrisket med Modern Warfare 2, og debatten om terrorscenen bliver værd at følge. Især, hvordan det vil påvirke folks opfattelse af videospil som udtryksform og provokationsmiddel.

2 – Infinity Ward: Vi forstår vores gamere


Meget omvendt Infinity Wards evne til at skabe ordentlig debat, viste udvikleren i ugens løb dog, at det ikke altid ender godt. Imens over hundrede tusinde gamere har skrevet under på en digital underskriftindsamling, der kræver dedikerede servers tilbage i Modern Warfare 2, deltog IW’s community manager, Robert Bowling, i en diskussion med MCV om pr-håndtering. Her udtalte han som hovedpointe, at spiludviklere bør håndtere pressen for deres egne titler. En fin opfattelse, da de trods alt selv har lavet spillene og derfor kender dem bedre end noget eksternt pr-firma nogensinde vil.

Desværre kiksede én af udtalelserne mht. timing og almindelig logik, og det viste, hvordan forkerte fejlslutninger kan være altødelæggende. Bowling udtalte, at Infinity Ward ved, hvad gamerne forventer af et firma som dem. De formår på baggrund heraf at tage de rigtige beslutninger, mente han:


- Not only do we know the game but we know the gamer. We know what to expect from them and what they expect from us. So it helps us guide design decisions and decisions overall, including with PR.

Når over ét hundrede tusinde gamere klager over, at en afgørende feature mangler i et spil, virker den slags udmeldinger bestemt ikke dulmende. At høre repræsentanter fra et firma sige, at de forstår gamernes behov og dækker dem, mens det ryger med klager, kan i værste fald blive tolket som arrogance. Det kan totalt ødelægge den troværdighed, en person som Robert Bowling ellers har opbygget med sit flotte arbejde for Call of Duty-serien.

Det tager lang tid at opbygge et godt ry, men desværre ingen tid at smadre det igen. Infinity Ward klinger hult i mange pc-gameres ører for tiden, og denne slags interviewoutput skader mere end den gavner. Men hvad skulle IW have gjort i stedet for? Vi vil lade jer gå til makronerne med den diskussion med en af tre muligheder:

1) Er det smartest at tage tyren ved hornene og benægte, at der er noget problem?
2) Er det smartest at tie stille, når det brænder på?
3) Er det smartest at falde på knæ for massen og undskylde, at man har klokket i det?

3 – Rabat på Age of Conan-abonnement


Det tredje eksempel på spilfirmaers kommunikation foregår i en komplet anden ende af skalaen. Det handler om et firma, der spiller på den forkerte hest og ikke indser, at de burde være tilfredse med dens placering. Det handler om Age of Conan.

Da dette spil blev lanceret af Funcom, blev det af mange gamere anset som en mulig WoW-dræber. Folk, der var trætte af communityet og grinding i WoW kunne finde et fristed i Hyboria og nyde en ny form for MMO-oplevelse. Manglende forbedringer, forkerte indsatsområder og rod med Funcoms organisation fik imidlertid mange til at droppe spillet allerede efter de første måneder.

Derfor gør man som udvikler det umiddelbart logiske: at lokke flere folk til. Det sker ad to veje: enten hiver man frafaldne abonnenter tilbage i spillet med nye fordele og oplevelser, eller også går man målrettet efter friskt, ungt kød, der ikke tidligere har boltret sig i Hyboria. Igennem de seneste måneder har Funcom gjort disse to ting aktivt.

Meget aktivt. Der er snart ikke gået fjorten dage, hvor den norske udvikler ikke har annonceret nye medlemsprogrammer og fordele for at hive kunder ombord i Age of Conan. Den ene uge sendes der 10.000 trial-keys ud til ét site i hvert europæisk land. Den næste introduceres der in-game-fordele, der skal få folk til at bekæmpe tvivlen og blive hængende. Den tredje gang trygler man nærmest folk om at blive ved at give dem 40% af deres årsabonnement gratis.


Når den slags nyheder er det eneste, der strømmer ud om Age of Conan, sender det nogle utroligt dårlige signaler. Det vidner om en udvikler, der har låst sig fast på én strategi, som åbenbart ikke virker. Det er djævelsk, når tiltagene faktisk er prisværdige og gjort ud fra en god hensigt om service til gamerne. Pga. signalværdien ender principperne faktisk med at ramme firmaet i nakken som en boomerang.

For hvordan ser tiltagene ud for spillets aktive brugere? Dagligt får de at vide, at der mangler spillere, og at Funcom er parate med hvad som helst for at hive nye ombord. Det sker parallelt med, at man ser core-gamers på Age of Conan-fora klage over, at patches laver om på de forkerte ting, og at holdet ikke introducerer lovede tilføjelser til tiden. Hvorfor er det, at man i sådan en situation ikke dropper stædigheden og indser, at ens spil HAR toppet. 3-400.000, som er et fornuftigt bud på Age of Conans abonnenttal, er et fint niveau. Denne mængde har i lang tid været nok til at holde eksempelvis EVE Online flydende med jævnlige opdateringer og god branding.

Hvorfor ikke tænke den mulighed, at formlen med levels, raids, instances og guilds, som Age of Conan bygger på, simpelthen bare er WoW’s domæne for tid og evighed. Måske udviklerne i stedet skulle tænke nyt og anderledes for at erobre MMO-publikummet.

Paradoksalt nok fik Funcom stort respons her på Boomtown for deres fremvisning af The Secret World. Et spil, som gør op med den traditionelle MMO-skik, bl.a. ved helt at fjerne levels. Udvikleren valgte desværre at smadre dette buzz ved to måneder senere at meddele, at spillet blev sat på pause på ubestemt tid. Her går Funcom glip af et helt nyt og uudtømt marked for spillere, der gerne vil ind i MMO-genren, men som vil undgå den typiske World of Warcraft/Age of Conan/Warhammer Online/Final Fantasy 11-formular.

Poll 

Hvilken nyhed er ugens største?

Dræb civile i Modern Warfare 239%
Boykot-MW2-kampagnen breder sig13%
Left 4 Dead 2\'s \'Hard Rain\' bruger vejreffekter3%
Rockstar driller om nyt GTA10%
Infinity Ward: Vi forstår vores gamere3%
Modern Warfare 2 får 3rd-person-spil16%
DICE: Dedikerede servers i Battlefield-spil10%
Dante\'s Inferno kritiseres for baby-drab0%
Nintendos profit styrtdykker3%
Playstation 3 får Netflix i USA3%
Du skal være logget ind for at stemme.

Flere artikler 
 Ugen Der Geek -- Uge 43, 2009
Pc-gamerne råber og skriger ad Infinity Ward i disse dage. Men helt ærligt. Slap af, forkælede unger!
 Ugen Der Geek -- Uge 42, 2009
Spiller du også Dragon Age: Origins om to år?
 Ugen Der Geek -- Uge 41, 2009
Hvad sker der med Mickey Mouse?

Relaterede downloads 
Boomtown shoppen 

 
Kommentarer 
#1 - 31/10-2009 @ 20:25 : The Thomas
Sjovt at se hvordan denne uges analyse bevæger sig stik modsat af sidste uges "analyse.....prosit".

dejligt at se en væsentligt mere objektiv skribent, mange tak Christian !

selfølgelig har en redaktør/skribent ret til at være subjektiv, men det giver ham ikke ret til at være en røvhul over folk der giver deres meninger til kende hr. Winther...prosit

synes nu at Infinity ward bør lytte til deres fans og få de dedikerede servers tilbage. har personligt canceled mit pre-order fordi jeg ikke vil give 400 kroner for et spil som måske kun er værd at spille single player, men nu må vi se. synes i hvert fald ikke at infinity ward tackler deres PR særlig godt selv....prosit...
----Edited by user 31/10-2009 22:50
#2 - 01/11-2009 @ 10:10 : Beelzz
Syntes det er sjovt det med AOC at de laver det stunt, men i det mindste prøver de da også at holde på de spillere de nu har ved at give veteran point som kan bruges på F.eks heste, støre "kropsdele" og teleporters.. Syntes det er et af de bedre tiltag de har gjort længe.. Tog også lige tilbudet og købte 3 måneder:)
[url=http://www.beelz.com]www.beelz.com[/url]
#3 - 01/11-2009 @ 10:53 : MadsEquil
Lyder vildt at man skal dræbe civile .. Det kommer virkelig til at gå en på - jeg kan ikke vente! :D
God artikel :D
Hmm.. Hvad ville du lave hvis du havde en gaffel, en mobil og en træls lillebror stående foran dig på et bord ?
#4 - 01/11-2009 @ 12:22 : DJ Antogator
Fin artikel :)
----Edited by user 01/11-2009 12:26
#5 - 01/11-2009 @ 14:21 : Mr.BulletEye
Er egentlig lidt ligeglad med om der kommer/ikke kommer dedikeret servers og at mange dropper spillet. Jeg skal bare have det spil og jeg ved at det bliver et rigtig godt. Offline + Online!
#6 - 01/11-2009 @ 15:23 : BluepaiN
Fornuftigt artikel, med gode argumenter.

Der vil uden tvivl bliver pisket godt op i andedammen, når den almene befolkning finder ud af, at man som terrorist skal dræbe civile. Det er så blot synd, at vi er så skide dobbeltmoralske. Folk har ingen problemer med at skyde nazier og vietconger, men ligeså snart det går den anden vej, så falder der brænde ned.
Folk trænger til, og har godt af, at få rusket lidt op i deres verdensbillede. Og på trods af den kontroversielle bane, så skal MW2 nok sælge så det basker.

Mht. AoC, så er de fanget i en ond spiral. Man har nogle investorer, som vil have størst muligt plus på bundlinjen - noget de ikke ligefrem har haft det sidste lange stykke tid, før nu. Og på den anden side, så står der nogle udviklere som blot vil spillet det bedste.
For dem som ikke har prøvet AoC, så er det her jo en oplagt mulighed for at prøve spillet. Men for veteranerne, så stinker det mildest talt, hvis de har så store problemer med at leve op til deres løfter mht. indhold/patches.
Om spillet kommer til at få et par millioner subs er ikke til at sige. Men én ting er sikkert - de vil få en jævn og konstant tilgang , omend den sker meget langsomt over tid.
I always feel like shoplifting.
#7 - 02/11-2009 @ 17:01 : DanishEagle
3RD PERSON !!! AWERSOME :D Lidt uventet :D
Say Woooot?!
#8 - 02/11-2009 @ 20:56 : lejbo
Hmmm er det den lidt mobsede forfatter fra sidste uge, der forsøger at påpege sin egen pointe?

3 spørgsmål:
1) Er det smartest at tage tyren ved hornene og benægte, at der er noget problem?
2) Er det smartest at tie stille, når det brænder på?
3) Er det smartest at falde på knæ for massen og undskylde, at man har klokket i det?

Det er jo netop det billede du forsøgte at tegne sidst, og nu vil du så have os til at hvad?

Du kunne have stillet et andet spørgsmål:
4) Er det smartest at anderkende den berettigede modstand og rette fejlen?

Du er bare en konsol skribent som er blevet sparket lidt ind på kursen, fordi Boomtown nu har lært at det man udgiver står man til regnskab for, og forsøger så at bevise sin pointe fra sidst lidt mere skjult, korrekt?
Bagud, Hjalte, spil bagud....
#9 - 02/11-2009 @ 21:45 : Clinkie
#8:
Bliver det først pinligt hvis du får fortalt, at Christian Kruse ikke stod bag sidste uges Ugen Der Geek?
Michael Kamp Jensen
Writer @ Boomtown.DK
#10 - 03/11-2009 @ 19:35 : lejbo
#9 nej og det er jeg klar over, mon ikke det alligevel hænger sammen?
Bagud, Hjalte, spil bagud....
#11 - 03/11-2009 @ 19:45 : kr0oZe
#10: Nej, det gør det ikke. Undlad konspirationsteorien. :)
Christian Kruse
Redaktør @ Boomtown.DK
#12 - 04/11-2009 @ 20:12 : Phonix
Virkelig fin artikel, uden at komme så meget ind på sidste uges, så kan man da sige at Mikkel Winther, fik da opnået en af de ting han ville, at skabe debat! Sjældent er så mange indlæg set i en ugen der geek (96 styks), dog er det desværre mere tonen den er skrevet på, ind indholdet der bliver diskuteret. Derfor er det lidt synd af en velskreven artikel som denne, der virkelig ligger op til lidt debat, ikke får mere opmærksomhed.

Mit korte svar til spørgsmålene er en blanding af 1 og 3, ville haft den bedste PR effekt? Den lidt længer forklaring vil jeg lige genbruge et svar jeg lavet forrige uge:

”Må da håbe at han får en brat opvågning, IW’s håndterning af kunder, kan nærmest danne skole eksempel, på hvordan man IKKE skal markedsføre sig?

Først har vi sagen med det famarøse interview, hvor to designer fornærmer PC spillerne! Under ingen omstændigheder bør ens medarbejder, lægge sig ud med kommende kunder, det er direkte virksomheds skadelig adfærd. Hvis det så sker alligevel, som i dette tilfælde, bør man sætte et par PR arbejder til, at lave skade kontrol, hvilket heller ikke skete.

Så kom server sagen, en bombe som denne, springer man ikke kun 3 uger før udgivelse datoen, et halvt år har nok været mere på sin plads, så folk kunne få tid til at slå kold vand i blodet, og man kan lave et grundigt PR arbejde, til at overbevise kunderne om, det rigtige i deres beslutning.

For det ikke skal være løgn, har de nu fået en ny sag på halsen, med den leaked video, hvilket jeg tror er den farligst af dem? De amerikanske nyheds kanaler vil svælge sig i det, hvilket betyder at der nok er mange amerikanske børn, som ikke har MW2 liggende under juletræet i år.

Meget af dette, kunne et par dygtige PR medarbejder have enten forebygget eller repareret.”

De startet faktisk godt, med de små teaser film, som virkelig bygget forventningen op, dem er der dog fuldstændig fjernet fokus på lige nu, hvilket jeg syntes er spild af god PR arbejde.

Angående AoC, så mener jeg også at de bør satse mere på at holde på deres nuværende spiller, ved at tage hånd om de problemer der er, samt give dem mere content. Det er jo som pisse i bukserne for at holde sig varm, hvis alle de nye spiller forlader spillet igen, når de opdager problemerne, samt de gamle der bliver træt af at blive ignoreret, og også forlader spillet. Det virker lidt som om de lige vil lave de sidste penge på spillet før det lukker ned.
Holdningerne udtrykt i dette indlæg er skribentens egne, og afspejler ikke nødvendigvis hans mors.
#13 - 10/11-2009 @ 08:31 : Naxxeus
God læsning - Fin artikel :)

Meget bedre ende end forrige "Ugen Der Geek" - Thumbs up!
Damn you ice cream, come to my mouth! How dare you disobey me!
-Stewie, Family Guy
Ny kommentar 

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du kan oprette dig som bruger her


sitemapen_aeae_eg