Boomtown lige nu

 296 online
 37 gaming
Artikel 

Operation Flashpoint: Dragon Rising (PC/X360/PS3)

Kina, Rusland og USA vælter sammen i en storkonflikt på øen Skira. Carsten Skov Teisen har været med...

Noget af det første jeg normalt slår op på, når jeg har hentet Søndags-Politiken i postkassen, er de internationale nyheder.

Der kan dog være situationer, hvor nyhederne fra en bestemt begivenhed eller et aktuelt brændpunkt rummer så ildevarslende perspektiver, at jeg har svært ved at få morgenkrydderen til at glide ned.

En lignende oplevelse kan jeg få, når jeg i et computerspil bliver placeret midt i en storpolitisk konflikt, der ligger lige tæt nok på en aktuel konflikt. Det giver ikke mindst lejlighed til at diskutere med min kone, hvor grænsen går mellem tidsfordriv, spil og virkelighed? Jeg vælger som regel at se den fiktive udlægning som en del af nødvendigheden af at leve med og reflektere over verden, som den nu en gang er indrettet.

Tag nu den økonomiske krise. Hvad kan der ske, hvis fremdriften i den kinesiske økonomi stilner af, eller ligefrem bliver til tilbagegang? I 'Dragon Rising' står Kina over for så udtalt oliemangel, at stabiliteten under styret vakler. Kina mobiliserer mod nord, og sender desuden styrker mod den lille ø, Skira, som gennem godt 600 år har været underlagt både Kina, Japan og Sovjetunionen - senere Rusland.

Kina påkalder sig et oprindeligt 'ejerskab' af øen, hvilket giver Rusland anledning til at søge støtte hos USA. Dermed er konfliktens bål ved at flamme op til en global konflikt.


Hér kommer du ind i billedet som soldat i den amerikanske styrke, der sættes ind til støtte for Rusland.

Ved spillets start er du og din deling sendt i forvejen for at forberede den egentlige styrkes ankomst. Du skal uskadeliggøre en radarstation og nogle rakatbatterier, så den kinesiske 'velkomst' ikke bliver uoverkommeligt voldsom.

Dragon Rising følger fint i hælene på tidligere Operation Flashpoint-udgivelser. Et stærkt og kun alt for realistisk plot danner et perfekt baggrundstæppe for detaljer og realisme ud over det sædvanlige. Det allerførste indtryk kan måske være, at handlingen forløber langsomt. Alt for langsomt.

Men selv om der indløber meldinger om observation af fjendtlige styrker, skal du reagere ualmindeligt hurtigt for at undgå beskydning. Det er dels en øvelse i at udnytte sten, buske, træer og bevoksning i øvrigt som dækning, mens du desuden kan lade dine makkere lægge en dækild, mens du når frem til næste brugbare dækning.

Vi er langt fra de nærmest Hollywood-lignende sekvenser fra Anden Verdenskrigs øst- og vestfronter i Call of Duty-serien. Eksplosioner sker ikke nødvendigvis med filmisk voldsomhed, men i stedet er det snarere hule drøn samt kraftig røg- og støv-udvikling, der tegner billedet af træfningerne. De læner sig på den måde tæt op ad TV-avisens nyhedsreportager.


Dragon Rising er særdeles velegnet som online co-op-spil i en gruppe af fire spillere.

Du kan også forblive på din egen pc, hvor du til gengæld må 'nøjes' med computerstyrede delingsmedlemmer, der ikke altid har det fornødne, kølige overblik. Det er dit held som spiller, at den irrationelle opførsel genfindes inden for fjendens rækker. Det er en solid udfordring at spotte de snigskytter, der fra et skjul i en trætop eller et buskads pløkker den ene soldat efter den anden i din deling.

Nok er der et kompas i toppen af skærmbilledet, der viser retning og afstand til den enkelte missions primære og sekundære mål, men det er helt op til dig selv og din deling at spotte og uskadeliggøre modstanderne. En enkelt kugle er nemlig nok til at sætte dig ud af spillet. Og selv om du kan regenerere dit helbred til en vis grænse, vil du aldrig kunne løbe så hurtigt igen, hvis du er blevet såret i benet.


Du vil aldrig kunne ramme så præcist igen, hvis din arm er ramt, og aldrig helt kunne danne dig et visuelt overblik igen, hvis du er ramt i hovedet.

Spillets tutorial giver dig først og fremmest en føling af de basale bevægelser i slagmarken. Der er ingen, i hvert fald så godt som ingen, hjælp til at give ordrer til din deling. På den måde kan de første fremstød i en mission være noget af en prøvelse. Alt for tit ligger der en fjendtlig snigskytte inden for skudvidde, som helt rutinemæssigt sætter dig ud af spillet.

På den måde bliver spillet rundet fint af, men for en nytilkommen spiller kan indlæringskurven sammenlignes med at møde en lodret væg. Det skal også nævnes, at der er en indledende præsentation af baggrundshistorien. Derefter er du overladt til dig selv med en ultrakort tekst forud for missionerne.


Dragon Rising havde været tjent med en ekstra finpudsning af grafikken og de computerstyrede kammerater i single player-kampagnen.

Det er dog alt andet lige mindre knaster på et spil, der folder en realistisk tænkt politisk konflikt ud som superrealistisk underholdning på din pc-skærm. Måske skal jeg bare sætte mig hen til min computer næste gang jeg får lyst til at lægge avisen fra mig, når virkeligheden bliver FOR virkelig?

Vurdering 
Grafik:
Lidt vel mange fejl med ting, der pludseligt forsvinder eller dukker op. Som helhed ellers en velpoleret oplevelse.
7 Holdbarhed:
Sæt god tid af til at komme 'ind under huden' på spillet, så vil synergien mellem plot og action holde længe.
8
Lyd:
Lydbilledet er helt i tråd med realismen blottet for bombastisk baggrundsmusik og overdrevne eksplosioner.
8 Gameplay:
Det er realistisk, det er udfordrende og aldeles medrivende. Et KÆMPE spilareal giver desuden variation og nuancer.
8
Samlet vurdering: 8
Klik her for at se en forklaring på vores karakterskala.
Systemkrav:

Producent:
Codemasters
Udvikler:
Codemasters
link to pegi.info 
link to pegi.info
Flere artikler 
 Operation Flashpoint: Dragon Rising Preview
Den ultimative krigssimulator er snart tilbage efter næsten 10 år med det andet spil. Vi har leget med en tidlig version af spillet.
 Operation Flashpoint: Dragon Rising til oktober
Det næste Operation Flashpoint får endelig en dato. Spillet udkommer d. 8. oktober i England.
 Operation Flashpoint Dragon Rising - Screenshots
Rusland, Kina og USA er røget i totterne på hinanden i det næste Operation Flashpoint...

Relaterede downloads 
 Operation Flashpoint Dragon Rising 'Skirmish' pack
Operation Flashpoint Dragon Rising får udvidelse og patch i samme fil.
 E3: Operation Flashpoint: Dragon Rising E3 2009 trailer
In-game action i Operation Flashpoint: Dragon Rising.
 Operation Flashpoint: Dragon Rising 'Welcome to Skira' trailer
En spændende rejse. Men husk at bestille en rejseforsikring.

Boomtown shoppen 

 
Kommentarer 
#1 - 20/10-2009 @ 05:08 : StrideR-
Kunne være man skulle prøve sig med den serie selvom jeg kommer til at ramme en lodret væg :P
Man synes den realisme der er i spillet er tiltalende.
"Hvorfor spiser han ik' bare den skovsnegl?"
#2 - 20/10-2009 @ 08:13 : Beelzz
Har mna spillet og stadig er glad for ARMA 2, så skuffer det her spil kun.. Syntes man til gengæld ARMA 2 er for svært, så kan man nok hygge sig meget godt ved det her.. Jeg savner bare alle de små ting man kan i ARMA at spillet ikke formår at holde fast i min interesse..

Noget der også gør at jeg ikke gidder det er at alle de screenshots de har taget er prerendered eller gjort enomrt flashy, grafikken er så simpel som den kan være..

En anden ting er også at man sigter for godt i forhold til at det skulle være realistisk, du klan løbe, skyde og ramme samtidigt..
[url=http://www.beelz.com]www.beelz.com[/url]
#3 - 20/10-2009 @ 16:19 : Norna Yeval
Jeg ville nok kun have givet spillet en 7'er. Måske en 6'er.

Nu har jeg selv spillet utrolig meget OFP 1. Og jeg syntes ikke at DR lever op til de forventninger som jeg havde sat mig. Jeg mener ikke at Codemasters har videreført den kæmpe succes som Bohemia Interactive skabte med OFP 1, på fornuftig vis.

DR er blevet et alt for mainstreamt og nemt spil, og jeg føler lidt at det svigter de gamle aspekter af spillet... Bohemia
Desværre har ARMA 2 bare lidt for mange fejl.

Interactive og Codemasters skulle ikke have ophørt deres partnerskab.

+ Hvis dette spil skulle have været helt realistisk ville de ikke have fået de nedskudte fjender til at forsvinde efter utrolig kort tid. Noget som jeg personligt hader i spil, og noget som ikke skete i OPF 1. Derudover finder jeg det besynderligt at man er i stand til at skyde med samme præcision efter en spurt på mange hundrede meter.

----Edited by user 20/10-2009 16:19
----Edited by user 20/10-2009 17:51
#4 - 21/10-2009 @ 19:23 : SheepOnDrug$ [DK]
Og så mangler vi lige anti-cheat til online delen ! ... og hvilken indflydelse har det at der ingen cd-key er til spillet? .. betyder de at alle de fjolser som ikke vil bruge penge på at købe spil, og derved støtte spiludviklerne, simpelthen bare kan hente spillet via torrent og så spille sammen med os andre? ... sig mig er de helt væk? ... Muligheden for at sammensætte ens gear eksisterer heller ikke!

Jeg havde givet spillet en 5'er med pil nedaf!
*Amiga 500*
14 tommer flimmer
Arcade joystick
og en ordentlig røvfuld spil :-D
............
Så kører det !
#5 - 22/10-2009 @ 02:15 : Dhomz
Har spillet det en smule, men mit gameplay var ramt af alvorlige bugs og direkte latterligheder mht til realisme. Havde flere gange hvor jeg var frosset fast til jordet, uden at være i stand til at skifte våben eller udstyr.

Og deres M14 sniper rifle, hvor man skal sigte 50cm over hovedet på folk fra 150meters afstand... comon. Man kan rent faktisk SE patronen i luften når man skyder; Not gonna happen. Jeg købte spillet på det lovede realisme, men bare nogle få småting ødelagde oplevelsen for mig.

--edit: Spillede det kun på hardcore
----Edited by user 22/10-2009 02:15
Intel Core 2 Duo E8400 3.0GHz
4GB DDR2 PC6400 Ram
512MB GeForce 9800GTX
#6 - 22/10-2009 @ 12:39 : Supercas
Er det lige så "lort" som ArmA?
I want a lady in the street, but a freak in the bed.
#7 - 22/10-2009 @ 13:08 : [UAV]Hunter
#6 - for dig, ja.
#8 - 23/10-2009 @ 11:22 : WaskusToBaskus
Jeg blev også rigtigt skuffet over dragon rising. Det minder om noget som er skrædersyet til en konsol og dertilhørende controller og ikke en pc og mus. Det er bare sådan ligefrem og skyde lidt her og der. Og helikopterne flyver med noget som ligner 50 km/t.
#9 - 25/10-2009 @ 11:55 : JB*DK
KØB DET!
Hvis du kan li' realisme kombineret med et godt gameplay så er Dragon Rising noget for dig. Til forskeld for det gamle Flashpoint så skal man nu ikke være en uddanet pilot for at fyve eller køre køretøjer mere stort pluds!
Online delen er også god dog er selve server joining systemete meget dårligt.. dette kan dog leves med.

I forhold til ArmA (må det brænde i helvede) så er Operation Flashpoint lige til at gå til.

#5 Nej man skal ikke sigte så langt over folk, efter 200m skal man sigte over sit mål præcis som i virkeligheden. Og man kan se når man skyder (lys spore) men grunden til dette er for at gøre det mere intenst. Det er blodt for at gøre spilet mere action fyldt. Jeg syntes personligt at det er en god blanding af Action & realisme uden at ødelæge det ene eller det andet.
----Edited by user 25/10-2009 11:59
Nothing say obey me like a head on a fence post!
#10 - 30/10-2009 @ 10:07 : Gobo2
Har opf dr til ps3 er der er det rigtig fedt. Den mest "realistiske" mil sim til consol. Især coop er rigtig godt og underholdende. Så derfor kan jeg anbefale det til ps3 og sikkert også x360.
Har selv spillet det gamle opf til hudløshed på pc og jeg kan godt forstå at de gamle "opf" folk er skuffede over opf dr da det er blevet meget mainstream (det er blevet lidt sikrere at bevæge sig rundt på slagmarken). Men man kan jo håbe at opf dr bliver modet til pc.
Ny kommentar 

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du kan oprette dig som bruger her


sitemapen_aeae_eg