Operation Flashpoint: Dragon Rising (PC/X360/PS3)

Noget af det første jeg normalt slår op på, når jeg har hentet Søndags-Politiken i postkassen, er de internationale nyheder.

Der kan dog være situationer, hvor nyhederne fra en bestemt begivenhed eller et aktuelt brændpunkt rummer så ildevarslende perspektiver, at jeg har svært ved at få morgenkrydderen til at glide ned.

En lignende oplevelse kan jeg få, når jeg i et computerspil bliver placeret midt i en storpolitisk konflikt, der ligger lige tæt nok på en aktuel konflikt. Det giver ikke mindst lejlighed til at diskutere med min kone, hvor grænsen går mellem tidsfordriv, spil og virkelighed? Jeg vælger som regel at se den fiktive udlægning som en del af nødvendigheden af at leve med og reflektere over verden, som den nu en gang er indrettet.

Tag nu den økonomiske krise. Hvad kan der ske, hvis fremdriften i den kinesiske økonomi stilner af, eller ligefrem bliver til tilbagegang? I 'Dragon Rising' står Kina over for så udtalt oliemangel, at stabiliteten under styret vakler. Kina mobiliserer mod nord, og sender desuden styrker mod den lille ø, Skira, som gennem godt 600 år har været underlagt både Kina, Japan og Sovjetunionen - senere Rusland.

Kina påkalder sig et oprindeligt 'ejerskab' af øen, hvilket giver Rusland anledning til at søge støtte hos USA. Dermed er konfliktens bål ved at flamme op til en global konflikt.

Hér kommer du ind i billedet som soldat i den amerikanske styrke, der sættes ind til støtte for Rusland.

Ved spillets start er du og din deling sendt i forvejen for at forberede den egentlige styrkes ankomst. Du skal uskadeliggøre en radarstation og nogle rakatbatterier, så den kinesiske 'velkomst' ikke bliver uoverkommeligt voldsom.

Dragon Rising følger fint i hælene på tidligere Operation Flashpoint-udgivelser. Et stærkt og kun alt for realistisk plot danner et perfekt baggrundstæppe for detaljer og realisme ud over det sædvanlige. Det allerførste indtryk kan måske være, at handlingen forløber langsomt. Alt for langsomt.

Men selv om der indløber meldinger om observation af fjendtlige styrker, skal du reagere ualmindeligt hurtigt for at undgå beskydning. Det er dels en øvelse i at udnytte sten, buske, træer og bevoksning i øvrigt som dækning, mens du desuden kan lade dine makkere lægge en dækild, mens du når frem til næste brugbare dækning.

Vi er langt fra de nærmest Hollywood-lignende sekvenser fra Anden Verdenskrigs øst- og vestfronter i Call of Duty-serien. Eksplosioner sker ikke nødvendigvis med filmisk voldsomhed, men i stedet er det snarere hule drøn samt kraftig røg- og støv-udvikling, der tegner billedet af træfningerne. De læner sig på den måde tæt op ad TV-avisens nyhedsreportager.

Dragon Rising er særdeles velegnet som online co-op-spil i en gruppe af fire spillere.

Du kan også forblive på din egen pc, hvor du til gengæld må 'nøjes' med computerstyrede delingsmedlemmer, der ikke altid har det fornødne, kølige overblik. Det er dit held som spiller, at den irrationelle opførsel genfindes inden for fjendens rækker. Det er en solid udfordring at spotte de snigskytter, der fra et skjul i en trætop eller et buskads pløkker den ene soldat efter den anden i din deling.

Nok er der et kompas i toppen af skærmbilledet, der viser retning og afstand til den enkelte missions primære og sekundære mål, men det er helt op til dig selv og din deling at spotte og uskadeliggøre modstanderne. En enkelt kugle er nemlig nok til at sætte dig ud af spillet. Og selv om du kan regenerere dit helbred til en vis grænse, vil du aldrig kunne løbe så hurtigt igen, hvis du er blevet såret i benet.

Du vil aldrig kunne ramme så præcist igen, hvis din arm er ramt, og aldrig helt kunne danne dig et visuelt overblik igen, hvis du er ramt i hovedet.

Spillets tutorial giver dig først og fremmest en føling af de basale bevægelser i slagmarken. Der er ingen, i hvert fald så godt som ingen, hjælp til at give ordrer til din deling. På den måde kan de første fremstød i en mission være noget af en prøvelse. Alt for tit ligger der en fjendtlig snigskytte inden for skudvidde, som helt rutinemæssigt sætter dig ud af spillet.

På den måde bliver spillet rundet fint af, men for en nytilkommen spiller kan indlæringskurven sammenlignes med at møde en lodret væg. Det skal også nævnes, at der er en indledende præsentation af baggrundshistorien. Derefter er du overladt til dig selv med en ultrakort tekst forud for missionerne.

Dragon Rising havde været tjent med en ekstra finpudsning af grafikken og de computerstyrede kammerater i single player-kampagnen.

Det er dog alt andet lige mindre knaster på et spil, der folder en realistisk tænkt politisk konflikt ud som superrealistisk underholdning på din pc-skærm. Måske skal jeg bare sætte mig hen til min computer næste gang jeg får lyst til at lægge avisen fra mig, når virkeligheden bliver FOR virkelig?